Har du lige fundet den perfekte løsning på den evindelige debat om forholdet mellem struktur og aktør, men mangler et sted at formidle denne indsigt? Har du lige læst en inspirerende bog – faglig eller ikke-faglig – som du gerne vil fortælle andre om? Vil du gerne fortælle hele verden, eller i det mindste bare Moesgård, hvor (som altid) fantastisk den sidste antropologi og etnografifest var? Har du i det hele taget en god historie du vil ud med? Så fortvivl ej – Antropologi og Etnografi har et enestående (…) studieblad, Informanten: Et forum for og af de studerende.
Redaktionen, bestående af fem studerende fra forskellige årgange, tilstræber, at Informanten skal udkomme 3-4 gange årligt – eller i hvert fald når der er materiale nok til er nummer. Vi forsøger at fokusere på et konkret tema i hvert nummer, som for eksempel ”Storbyen”, ”Etnografer i arbejder” eller ”Tabu”. Alle indlæg er velkomne både fra yngre og ældre årgange – intet er for seriøst eller useriøst. Artikler, ideer til temaer mv. kan sendes til: etn_informanten@fc.hum.au.dk