DU ER HER: ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI » Forskeruddannelsen » Forskeruddannelsen

ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI

Forskeruddannelsen

Den Danske Forskerskole i Antropologi og Etnografi er et nationalt og internationalt centrum for forskertræning, faglige debatter, der relaterer sig til antropologiens teoretiske og metodiske grundlag og aktuelle udvikling, og forbedring af ph.d. vejledning.

Forskerskolen omfatter et samarbejde mellem antropologiske miljøer i Danmark ved universiteterne i Århus og København og museerne, og udenlandske miljøer, såsom London School of Economics, London School of Hygiene and Tropical Medicine, University of London, og Institutt for Sosialantropologi, Universitetet i Bergen.

Forskerskolen organiserer kurser for ph.d. studerende og vejledere og samarbejder med førende forskere og ph.d. uddannelsesmiljøer i andre lander.
Særlige områder for træning og debat er dels de komparative metoder, antropologien benytter sig af og det tværkulturelle perspektiv, dels identifikationen og afgræsningen af den etnografiske felt. Kulturel forandring og kontinuitet er ligeledes områder i antropologien, der nyder stor opmærksomhed i forskerskolens arbejde og som har klart samfundsmæssig relevans.

Det er forskerskolens mål at styrke ph.d. studerendes arbejde og bevidsthed om antropologiens særlige fagtradition og metoder på en måde, der samtidig ruster de ph.d. studerende til at arbejde tværfagligt og bidrage til løsning af sociale og erhvervsmæssige problemstillinger.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 27.09.2011