Fastansatte
Phd-gruppen
Postdoc, tilknyttede forskere og emeriti  

Fastansatte:

Jens Andresen :  

1. Toftesystemet i Vorbasse

Udgravningerne af jernalder- og vikingetidslandsbyerne i Vorbasse – en landsby i Midtjylland – var skelsættende for forståelsen af bebyggelsesudviklingen i Danmark. Vorbasse blev et ikon og en nærmest skabelonagtig model for en hel generation af arkæologer. For første gang kunne den samme landsby arkæologisk følges fra dens opståen ca. 200 år f.kr. til Vikingetiden, dvs i en periode på ca. 1.200 år.

Disse arkæologiske undersøgelser er siden blevet fulgt op af mindre udgravninger i den historiske landsbykærne og en undersøgelse af de historiske kilder, såvel skriftlige kilder som historiske kort. Undersøgelserne viste også i perioden fra tidlig middelalder til slutningen af 1700-tallet en slående strukturel kontinuitet.

Kulturhistorisk havde undersøgelserne af landsbyen Vorbasse derfor stor betydning. Slut var det med den klassiske etnografis beskrivelse af hedenske stammesamfund med lejlighedsvise folkevandringer. Slut var det også med at se forhistorien som kontrast til et kristent landboliv reguleret af en lovgivende og udførende magt. Etnisk såvel som social kontinuitet mellem forhistoriens og middelalderens samfund blev den dominerende synsvinkel.

Studiet giver anledning til en revideret diskussion af centrale begreber fra den tidlige agrarhistorie, nemlig bol-systemet (jordejendoms/beskatningsenhed) og landskiftet (inddeling af den dyrkede mark).

2. Bebyggelse og vejsystemer i Østjylland

Der kan vel næppe herske tvivl om at bebyggelse og transportsystemer er intimt knyttet sammen. Hvorledes den enkelte periodes bebyggelse og vejsystemer dog ser ud, er stort set ukendt. Dette af flere grunde, men ifølge min optik grundlæggende af mangel på egnet metode..

Østjylland er et af de bedst arkæologisk undersøgte område i Danmark. Hvad der dog er vigtigere er at området har været analyseret mhp en beskrivelse af lokaliseringsfaktorer for forskellige perioder og at Moesgaard Museum har foretaget mange arkæologiske undersøgelser med en meget høj standard for afrapportering.

Bebyggelsesstudierne har først og fremmest været foretaget på materiale fra ældre og yngre stenalder og ældre jernalder. Hvad der mangler er en undersøgelse af bronzealder og yngre jernalder. Årsagen til at det er væsentligt at have en forståelse for hele udviklingen er den simple, at en given periodes strukturering af landskab aldrig sker i et vakuum, men er relateret til sin fortid og sin samtid.

Perspektiverne for undersøgelsen er af almen interesse, både for den antikvariske virksomhed som led i indikativ modellering og ”cultural ressource management”, men også for den forskning der i øvrigt foregår omkring relationen mellem bebyggelse og landskab.

3. Dansk arkæologi under besættelsen 1940-45

Hvor mærkeligt det end måtte lyde, så førte den tyske nationalsocialistiske besættelse af Danmark til en opblomstring af arkæologien. De danske national-konservative kredse fandt – ligesom nazisterne i øvrigt – i forhistorien en bekræftelse af deres ideologi. Arkæologien blev så at sige en ideologisk slagmark, både i relationen mellem nazisterne og de konservativt-liberale kredse, men også mellem sidstnævnte og en voksende sympati for østkommunismen.

Den tyske arkæologi var splittet i to indbyrdes konkurrerende organisationer: ”Amt Rosenberg” og ”Ahnenerbe”. Sidstnævnte blev ”vinderen”, hvis repræsentanter også efter diktaturstatens sammenbrud var de toneangivende. ”Ahnenerbe” var del af SS-organisationen og stod derfor under ledelse af Holocaust-arkitekten Heinrich Himmler. Den arkæologiske del af organisationen søgte vinde opbakning ved tilsyneladende faglig sober praksis og en strategisk tilpasning til arkæologierne i de besatte lande. Men hvad var egentlig de nazistiske arkæologers langsigtede mål? Hvilken rolle spillede arkæologien i den nazistiske ideologis verdensbillede? Hvordan opererede de nazistiske arkæologer i relation til dansk arkæologi?

Mads Kähler Holst :  

1. Bronzealderens gravhøje

Samarbjede med Nationalmuseet, Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter Lejre, Geografisk Institut KU, Kulturarvsstyrelsen, Museet på Sønderskov m.fl. Fra Afd. for Forhistorisk Arkæologi, AU deltager Peter Jensen og Mads Kähler Holst.

Omkring 1500 f.Kr. skete en voldsom opblomstring af en årtusindgammel gravhøjstradition i store dele af Europa, og særligt kraftigt i Sydskandinavien. Inden for en hundredårs periode blev der her opført op mod 100.000 gravhøje, og monumenterne blev langt større end tidligere. Dermed kom gravhøjene til at repræsentere både en hyppig aktivitet og en meget stor arbejds- og ressourceindsats.

En langvarig tværvidenskabelig forskningsindsats har haft til formål at belyse, hvad det var der skete ved gravhøjene i denne periode, hvad det var for ideer og sociale forhold, der lå bag byggeriet, hvordan det blev organiseret, og hvad det havde af konsekvenser for bronzealderens samfund mht. vidensudveksling, samarbejdsformer, gruppedannelser og landskab. Desuden undersøges gravhøjenes muligheder som miljøarkiv, og deres udsagn om bronzealderens landskab.

Projektets hovedindsats har været udgravningen af storhøjen Skelhøj fra 2002 til 2004. Skelhøj var, som den første af bronzealderens storhøje i Danmark, målet for en forskningsbetinget totalundersøgelse siden fredningen af gravhøjene i 1937. Læs mere om projektet.

2. Den yngre jernalder og vikingetidens rum, ret og relationer

Igennem yngre jernalder og vikingetid ændres samfundet gennemgribende og en række helt grundlæggende institutioner etableres eller omdefineres. Det gælder bl.a. familie, gård, landsbyfællesskab, økonomi, ejendomsret, militær organisation, kongemagt og beskatning. De forandringer satte sig klare spor i bebyggelsesstruktur og arkitektur. Med udgangspunkt i analyser og nye arkæologiske udgravninger på tre arkæologiske nøglelokaliteter er det målet at belyse disse forandringer. Arbejdet foregår inden for forskergruppen Rum, ret og relationer og de tre nøglelokaliteter, der inddrages er:

Nørre Snede – jernalderens landsbysamfund (Samarbejde med Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum), Jelling – Kongemagt og myte (Samarbejde med Nationalmuseet og Vejle Museum), Omgård – fællesskabets sammenbrud (Samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum og Department of Archaeology, York)

3. Agroarkæologi

I samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU, Jordbrugsproduktion og ;iljø og Moesgård Museum, Konservering og Naturvidenskab.

Fra Afd. for Forhistorisk Arkæologi, AU deltager Nina Helt Nielsen og Mads Kähler Holst.

Samarbejdet har til formål at afsøge grænsefeltet mellem Agronomi og Arkæologi. Konkret arbejdes i øjeblikket med et projekt om påvisning af gødskning og belysning af dets betydning i forhistorien. Arbejdet er koncentreret om udviklingen af metoder til påvisning af gødskning ud fra den stabile kvælstofisotop ¹⁵ N.

Introduktion af gødskning må betragtes som et afgørende skridt i intensiveringen af det forhistoriske agerbrug. Udnyttelse af husdyrenes gødning betød både et større udbytte og en større ernæringsmæssig værdi af de dyrkede afgrøder. Derudover forudsatte gødskningen en omorganisering af arbejdsformer og er sandsynligvis med til at ændre opfattelsen af værdien af jorden, pga. den blivende forbedring, som arbejdsindsatsen med gødskningen medfører. De nye dyrkningsformer, som gødskningen medfører, påvirkede derfor ikke alene hverdagspraksis men også den overordnede organisering af det agrare fællesskab.

 
Helle Juel Jensen :  

Høstteknologier i dansk sten- og bronzealder.

Forhistoriske høstredskaber af flint afslører sig ved en lakagtig æg-glans, som kan ses med det blotte øje. Mikroskopanalyser – i kombination med sammenlignende eksperimenter – kan aftvinge disse brugsrelaterede slidspor yderligere informationer om brugsmåde, høsthøjde, skæftning samt omfang af redskabets arbejdsindsats. Funktionsanalyse af flintsegle er således et vigtigt supplement til den viden, der er indeholdt i de få og disparate fortidige kornfund. Med udgangspunkt i ovenstående omfatter min forskning en systematisk analyse af slidsporene på flintsegle fra dansk yngre sten- og bronzealder, med fokus på periodens udvikling i agerbrugsstrategier og –teknologi. Aktuelt fokuseres der på de store høstknive af flint samt seglene af bronze, som begge optræder i dansk yngre bronzealder. Hvordan skal man forstå disse to materialekategoriers parallelle eksistens? Er flintredskaberne udtryk for en teknologisk træghed hos visse befolkningsgrupper, eller afspejler de ulige eller svingende adgang til det kostbarere metal i tid eller rum? Udgør bronzeseglene faktiske brugsredskaber, eller skal en del af disse i virkeligheden opfattes som værdisatte barrer eller Gerätegeld . Disse spørgsmål søges belyst ved funktionsundersøgelser af de to redskabsgrupper i kombination med analyser og tolkninger af genstandenes fundmæssige kontekster.

Felix Riede :

1. Laacher See vulkanudbrudet og materiel-kulturelle forandringer i slutfasen af Allerød perioden

For omkring 13.000 år siden eksploderede Laacher See vulkanen – i dag en rolig sø i den vestlige Tyskland – med katastrofale konsekvenser. Udbruddet var en af de største vulkanudbrud på den nordlige halvkugle i den senere Pleistocæn og ødelagde det nærliggende Rhein-område.  Nye arkæologiske undersøgelser bl.a. af c-14 dateringer, materiel kultur og bebyggelsesmønstret i de senglaciale Federmesser- og Brommekulturer har oplyst, at udbruddet har haft stor indflydelse på disse jægergrupper på trods af, at de levede langt væk fra selve vulkanen. I samarbejde med kolleger i vulkanologi, geografi og materiale videnskab prøver vi nu at klarlægge processer og mønstre for disse materiel-kulturelle forandringer, der fulgte Laacher See udbruddet. Desuden prøver vi at kvantificere og forklare såkaldte middle-range forbindelser og eventuelle forcing mekanismer mellem udbruddet, aske udfald og de forandringer som kan dokumenteres i det arkæologiske materiale.

I løbet af de næste par år vi håber at bruge nyudviklede metoder til at finde mikro- eller cryptotephra*-lag i danske søer og på arkæologiske fundsteder. Det vil være en nyttig for at kunne forklare miljøforandringer og for at klarlægge sammenhængen mellem arkæologiske forhold og vulkanudbruddet. 

I en videre perspektiv er det projektets mål at opnå viden om ekstreme geofysiske begivenheders (vulkanudbrud, tsunami, jordskælver o.s.v.) indflydelse på traditionelle kulturer og på den historiske retning forhistoriske samfund tog. Der er et aktuelt behov for sammenligne og systematisk vurdere ekstreme geofysiske begivenheders indflydelse på traditionelle samfund i kort og længere perspektiv. Sådan en vurdering skal inkludere data fra etnografi, historie og arkæologi, mens vi fortsat vil fokusere på vulkanudbrud.

På billedet ses en modelagtig kartering af Laacher See vulkanaskens fall-out.

*) tephra er vulkanaske, mens et mikrotephra-lag er et lag af vulkanaske som man ikke kan se med det blotte øje.

2. Kulturel evolution og arkæologi

Mennesket – Homo sapiens – er resultatet af den darwinistiske evolutions samvirkende processer, selektion og drift. De har formet udviklingen fra vores chimpanseagtige forfædre for ca. seks-syv millioner år siden og fremad. Mennesker findes i dag over næsten hele kloden, hvilket skyldes en række i evolutionært perspektiv ganske nylige spredninger og migrationer, og derfor er der ikke forskellige arter inden for Homo , og graden af genetisk variation mellem populationer er lav sammenlignet med mange andre dyr. I modsætning til de beskedne biologiske forskelle mellem populationer har den menneskelige kultur udviklet sig i bemærkelsesværdigt mange retninger. Idet mennesker er skabt af evolution, er det ikke urimeligt ligeledes at anskue kultur som en del af den darwinistiske teoris kompetenceområde. Dette er dog ret kontroversielt, primært fordi forvrængede udgaver af darwinismen tidligere i historien er blevet brugt til at retfærdiggøre moralsk tvivlsomme politiske dagsordener. Kultur kan studeres og forstås fra rigtig mange forskellige vinkler, og i de fleste tilfælde er det ikke meningen, at den darwinistiske tilgangsvinkel skal erstatte disse alternative tilgange. Der er dog en række betydningsfulde måder, hvorpå evolutionsteori kan kaste nyt lys både på kulturens og dens mangfoldigheds udvikling. Læs mere her. Se også evolution.dk.

 
Helle Vandkilde :

Forging Identities. The Mobility of Culture in Bronze Age Europe

Dette projekt sponseres af EU-kommissionen og koordineres af Aarhus Universitet og Instititut for Arkæologi, Antropologi og Lingvistik. Det er et såkaldt ITN (initial training network) under FP7 programmet People (Marie Curie). Projektets forskerstuderende, junior- og seniorforskere skal i løbet af 2009-12 undersøge kulturel mobilitet, herunder lokale responser på den øgede rejseaktivitet, der kendertegner bronzealderen i Europa. Følgende centrale spørgsmål skal undersøges: Hvilken indflydelse havde den øgede kulturelle mobilitet på bosættelsernes sociale liv?  Hvordan foregik denne trafik af mennesker, dyr, planter, ting, ideer og viden over korte og lange afstande? Hvilken sammemhæng er der mellem den øgede tværkulturelle bevægelse og dannelsen af identitet på europæisk, regionalt og lokalt plan? Disse og relaterede spørgsmål vil blive undersøgt med baggrund i et stærkt forskningsnetværk i Europa og ved at anvende tværvidenskabelige metoder, der kombinerer arkæologi med sociologi og naturvidenskab.

Projektet består af 7 network partnere and 11 associerede partnere. I foråret 2009 vil der blive ansat 10 phd-stipendiater, og senere i forløbet vil 4 postdocs tilslutte sig teamet. Der er planlagt workshops, træningskurser og sommerskoler, der vil være åbne arrangementer.

Færdiggørelse af publikationer

A Travelling Archaeology of Globalisation. Transculture. Mobility and receptivity in contemporary Papua New Guinea . C. 150 pages, 60 illustrations.

The Metal Hoard from Pile in Scania, Sweden. C . 78 pages, numerous illustrations, in addition to contributions by Katharina Becker and Peter Northover. To be published by the Historical Museum in tockholm.

Phd-gruppen:

Niels Haue : Bebyggelsen i ældre Jernalder i Jylland (500 f.Kr. – 200 e.Kr.)

Gennem de senere år har museernes store udgravningsaktivitet resulteret i et nyt og stort arkæologiske materiale. Hidtil er billedet af samfundsstrukturen blevet belyst ved få og ældre udgravninger. De nye udgravninger har ikke blot suppleret de ældre, men giver tillige mulighed for ny viden vedr. ændringer i de sociale og regionale forhold i Jylland i den nævnte periode. Udgangspunktet for mit projekt er en række bopladser i Nordjylland, med yderst velbevarede hustomter og et righoldigt fundmateriale.

Mette Bjerrum Jensen : Hvad er kulturarv?

Har vi en historisk identitet? Hvilken rolle spiller arkæologi i samfundet i dag? Gennem disse spørgsmål ser jeg på hvordan arkæologi bruges af politikere og af arkæologer selv. Er arkæologi nationalstatens redskab? Kan arkæologi bruges til at mennesker får en forståelse for deres egen betydning i samfundet, og for andre måder at leve og tænke på? Min metode er at se på den arkæologiske diskurs samt den politiske diskurs omkring begreber som ’kulturarv’, ’kulturmiljø’, ’fortidsminder’ og ikke mindst hvor de bruges sammen med ordet ’vores’. ’Vores kulturarv’ er nemlig et begreb der både inkluderer og ekskluderer grupper af mennesker.

Andre emner jeg arbejder med er bevaring og formidling i landskabet, refleksiv feltarkæologi, diskursanalyse og konstruktion/dekonstruktion.

Hvad ministerier og styrelser i dag betragter som ’bevaringsværdig kulturarv’ får også indflydelse på hvilke historier arkæologer kan forske i og fortælle om i fremtiden. Min forskning i kulturarvsbegrebet vil derfor få indflydelse på arkæologi både som videnskab og som formidling. Mit forskningsfelt, min teori og min metode går på tværs af Institut for Antropoloig, Arkæologi og Lingvistik. Det er mit håb, at tværfaglige projekter som mit kan være med til at binde instituttets afdelinger tættere sammen i fremtiden. Det vil gøre det lettere at afprøve nye metoder og teorier i arkæologi – og gøre andre fag opmærksomme på den historiske og materielle dimension i kulturforskning.

Afhandlingen er indleveret maj 09 og forventes forsvaret i efteråret 2009. 

Mads Dengsø Jessen : Det hellige rum i en religiøs brydningstid - kognitive og fæno-menologiske aspekter af religiøsitet og det rituelle miljø i et langtidsperspektiv

Niels Nørkjær Johannsen : Technology and conceptual cognition in a long-term perspective .

My doctoral research deals with the historical interplay between technology and cognition. The empirical focus of the project is a selected case within the development of wheels and wheeled transport in Northern Europe during the late 4th and the early 3rd millennium BCE, but with a view to the developments and roles of this technology in Western Eurasia more broadly. Particularly, I am interested in how the experience of wheels and wheeled transport influenced people’s ways of conceptualizing other domains of life, for instance in religious cosmology. In the analysis of these relationships, the project draws on work in a range of disciplines concerned, respectively, with human cognition and human technology.

Katrine Balsgaard Juul : Dynamic networks connecting the North Sea areas AD 400-600

Frode Kvalø : The social contexts of seafaring in Bronze Age Scandinavia. A social archaeology of long-distance travel at sea in the first and second millennia BC

Rejser og, specielt sjøfart, over lange distanser er et nødvendig premiss for konseptet om en felles skandinavisk bronsealderkultur. Generelt er imidlertid de sosiale kontekstene til forhistorisk sjøfart dårlig forstått, og ikke minst er sjøfart og det maritime landskapet i bronsealderen lite utforsket. Bronsealderen stiller også forskerne ovenfor en særlig utfordrende oppgave i å tolke samspillet mellom et system av regional og interregional integrasjon basert på sjøreiser og den sosiale betydningen av et symbolsk reportoar, i bergkunst og andre media, dominert av båtmotiver og referanser til hav og vann.

Projektet vil utforske hvordan havet, båten og sjøfareren i bronsealderen inngikk som sosiale størrelser i et maritimt system av regional og interregional integrasjon. Utveksling av varer og av ting med eksklusiv ideologisk betydning har vært det tradisjonelle fokuset i studier av nettverk i bronsealder. Innfallsvinkelen er sjøreiser som en genre for sosial handling. Innen en genre blir handlinger definert sosialt og genren styrer hvordan den materielle verden blir oppfattet, klassifisert, skapt, brukt og bearbeidet. Så, for å utføre sjøreiser trengte folk en kosmologi som rettferdigjorde denne handlingsgenren og reglene for den, de trengte sosiale relasjoner, symbolske motivasjoner, materielle kontekster, og en mengde andre ting. Ulike funngrupper vil blive studeret og holdt opp mot hverandre med henblik på at kunne belyse elementer av denne genren, samt produksjon og bruk av ulike sosiale strategier og identiteter innen det handlingsrommet genren skapte. 

Ved å kartlegge maritime nettverk gjennom distribusjonen av materiell kultur og studere ulikheter og endringer i deler av det symbolske reportoaret i Skandinavia fra senneolitikum til begynnelen av jernalderen (2400- 1 f.Kr), samt sammenligne resultatene med forskning og materiale fra andre europeiske kystområder, er det målet å kunne antyde noen tolkninger av likheter og ulikheter på en regional og interregional skala. 

Frode Kvalø er nu ansat på Søfartsmuseet i Oslo, men arbejder på at færdiggøre afhandlingen.

Zsófia Kôlcze : Den ideelle kriger – mobile våben og krigeridentiteter i tidlig europæisk Bronzealder

Våben og krigerafbildninger er almindeligt forekommende dele af det empiriske materiale fra tidlig europæisk Bronzealder, og de inspirerer os til at stille spørgsmål om datidens krigeridentiteter, -institutioner og -ideologier. I denne periode af den europæiske forhistorie er vi vidner til en slående ensartethed i den materielle kultur og dens brug over store geografiske områder, men der forekommer ligeledes ofte regionale og lokale variationer. Dette kan hjælpe os med at besvare nogle højst relevante spørgsmål så som: Hvordan og hvorfor transmitteres idéer og ideologier fra en kulturkreds til en anden? Rejser de sammen med bestemte genstande, teknologiske innovationer eller stilistiske elementer som form og stil? Hvordan og hvorfor påvirkes idéer og ideologier af deres rejse over store geografiske afstande, og hvordan inkorporeres de i den kulturkreds, der modtager dem? Hvordan er forholdet mellem menneske og materiel kultur, og kan man beskrive en genstand som værende en agent, der formidler, skaber og reproducerer bestemte sociale og kosmologiske idéer og koncepter?

Formålet med mit projekt er at belyse disse og lignende spørgsmål ved at undersøge udvalgte våbendepotfund fra tidlig europæisk Bronzealder fra henholdsvis Sydskandinavien, Karpaterbækkenet og Centraleuropa fra perioden ca. 1700-1600 BC. Tidligere forskning har påvist eksistensen af en intensiv kulturel og social samfærdsel mellem disse områder i Europa, og tiden er nu moden til en mere detaljeret og dybdegående undersøgelse af forbindelsernes natur i lyset af nye sociale teorier om mobilitet og kulturel interaktion (M. Helms 1988; J. Urry 2007), der kan hjælpe med til forståelsen af forhistoriske samfunds kompleksitet og dynamik. Mit projekt vil derfor have fokus på kulturel interaktion over store geografiske afstande med basis i en grundig undersøgelse af krigerbegrebet, som den bliver udtrykt gennem våbendepotfundene fra tidlig europæisk Bronzealder.

Steffen Terp Laursen : Bahrains gravhøjsfelter. Mellem Indus og Mesopotamien – Dilmunstatens fremkomst, kulmination og sammenbrud

Fra slutningen af det 3. årtusinde f. Kr. blev Dilmunkulturen samlet i et lille kongedømme på øen Bahrain i den Arabiske Golf. Kongeriget, der lå centralt placeret mellem datidens stormagter langs Indus og Mesopotamien, blomstrede netop i kraft af den fordelagtige position i samtidens handelsnetværk. I denne blomstringstid opførte dilmunitterne mere end 75 000 gravhøje på øen fordelt på ni enorme gravpladser. Projektet fokuserer empirisk på gravpladsen Karzakkan, der består af 9000 gravhøje hvoraf ca. 2000 er blevet udgravet. Ved at studere gravmonumenternes arkitektur og variationen i de medgivne gravgaver søger projektet at kortlægge udviklingen i befolkningens sociale identitet og status. De gravlagtes roller i livet er indirekte afspejlet gennem karakteren af den begravelse, man tildelte dem i døden. Netop derfor er det muligt at etablere et indblik i en række meget centrale aspekter ved Dilmuns samfundsorganisation. Den forståelse, der etableres i projektets analyse af gravhøjene, vil blive sammenholdt med vidnesbyrd om bosættelser og templer til at belyse Dilmunstatens fremkomst, kulmination og sammenbrud.

Nina Helt Nielsen : Landbrugsstrategier i dansk bronze- og ældre jernalder

Siden agerbrugets indførsel har landbruget udgjort fundamentet for forhistoriske samfund, og det repræsenterer dermed et meget vigtigt forskningsområde. Dette er kun fordi det primært var gennem landbruget at det helt basale for menneskets eksistens – mad – blev fremskaffet, men også fordi de strategier, der blev anvendt inden for landbruget, påvirkede dagligdagen og måden hvorpå, at man organiserede sig i agrarer fællesskaber. Landbrugsstrategier repræsenterer dermed en vigtig indfaldsvinkel til forståelsen af dynamikken og kompleksiteten i forhistoriske samfund.

Formålet med projektet er at karakterisere de landbrugsstrategier, som blev anvendt forskellige steder i Danmark i bronzealderen og ældre jernalder. På nuværende tidspunkt er der kun svage antydninger af, hvordan disse landbrugsstrategier var, men gennem geoarkæologiske analyser af udvalgte marksystemer og begravede pløjelag vil det være muligt at opnå viden om landudnyttelsen ved bl.a. at identificere i hvor høj grad gødskning blev anvendt, hvilken type der blev brugt, og hvor intensivt markerne blev dyrket.

Projektet vil hovedsageligt blive baseret på mikromorfologiske, sedimentologiske og geokemiske analyser, men også resultater fra pollen- og makrofossilanalyser vil blive inddraget. Endvidere vil udlægningsprincipperne bag en række velbevarede danske marksystemer blive belyst gennem en udredning af agervoldenes relative kronologi.

På baggrund af disse analyser er det formålet at belyse variationen inden for de forskellige strategier, de sociale konsekvenser af disse samt kontinuiteten og forskellene mellem de forhistoriske og de historisk kendte landbrugsstrategier.

Tim Flohr Sørensen : Døden i landskabet – en undersøgelse af rum, gravpladser og koreografi

Formålet med dette ph.d.-projekt er at undersøge de mulige forbindelser mellem materiel kultur og koreograferede bevægelser. Den menneskelige værens fysiske situerethed, som den fænomenologiske filosofi definerer, betyder at mødet med verden foregår gennem materielle genstande. Som mennesker indgår og agerer vi i denne materielle verden netop i kraft af vores egen materielle konstitution, nemlig kroppen. Det er denne kropslige forudsætning, som danner udgangspunktet for det nærværende ph.d.-projekt. Projektet udforsker, hvordan menneskers kropslige bevægelser i materiel kultur orkestreres ved hjælp af det, som jeg betegner som en sanselig koreografi . Denne form for koreografering medvirker ikke blot til at dirigere bevægelser og rumlig orientering, men tillader ligeledes mennesker at foregribe og navigere socialt, følelsesmæssigt og konceptuelt, og – måske vigtigst af alt – gør det muligt at handle i forhold til fraværets nærvær ; de dødes aktualitet og dødens emotionelle virkelighed.

Jeg har valgt at arbejde med gravpladser for at kunne udforske den gensidige dialektik mellem mennesker og ting. Gravpladser er særligt velegnede til dette formål, da de rummer adskillige social betydningslag og er følelsesmæssigt mættede. Disse sociale og følelsesmæssige sedimenteringer gør dem til genstand for en bred vifte af fænomenologiske forskningspotentialer, men som også kan kaste lyst over de konsekvenser gravpladsen har for menneskers handlinger: hvordan organiseres gravpladser og hvad betyder de materielle rammer for bevægelse på gravpladsen?

Den praktiske undersøgelse indbefatter en lang tidsmæssig horisont fra neolitikum til vore dage, mens fokus er rettet mod dysser og jættestuer fra tidlig og mellemste neolitikum, de kuplede gravhøje fra ældre bronzealder og kirkegårde fra 1800 og til vore dage. Undersøgelsesområdet er i alle tre tilfælde Odsherred i Nordvestsjælland. Formålet med at udvælge gravpladser på tværs af tid i ét landskab er at udforske, hvilke forbindelser der findes mellem landskabet og placeringen, orkestreringen og brugen af gravpladser inden for en fælles rumlig referenceramme, som kan frembyde potentialer for et komparativt studium. Målet med projektet er i sidste ende at belyse de konkrete gravpladsers fortolkningsmuligheder i en intim dialog med projektets teoretiske forudsætninger.

Tim Flohr Sørensen er for tiden i Cambridge, hvor han arbejder på at færdiggøre afhandlingen til indlevering i efteråret 2009.

Postdoc, tilknyttede forskere og emeriti:

Andres S. Dobat :

Mit primære interessefelt er de europæiske samfund i det første årtusind og ind i den tidlige middelalder, med særlig fokus på Nordeuropa. I mit forskning søger jeg at skitser et billede af strukturen, sammenspil og udviklingen af ideologiske, økonomiske, militære og politiske aspekter af samfundet. Som det overordnede mål af mit arbejde seer jeg frem for alt en fortolkning af den sociale kontekst i hvilken historie foregik.

Mit PhD-projekt med arbejdstitlen Hedeby og oplandet tog udgangspunkt i urbaniseringsprocessen og statsdannelsen, med særlig fokus på udviklingen af Hedeby/Slesvig i Nordtyskland.    

Aktuelt leder jeg et forskningsprojekt om de såkaldte Trelleborge fra slutningen af 900-tallet (se projektets hjemmeside ). Derudover arbejder jeg med undersøgelserne af metaldetektorpladen Füsing ved Slesvig, i Nordtyskland.

Udvalg af fund fra metaldetektorpladsen Füsing, ved Slesvig i Nordtyskland

Birgit Rasmussen:
North European Early Iron Age

My current research is centred on grave finds, especially the Slusegård cemetery situated on the southern coast of Bornholm. With its 1500 graves, dating from the pre-Roman to the end of the Late Roman Iron Age, it takes a special position among the Danish Iron Age cemeteries. Using multivariate analyses features in grave structures and grave goods are investigated and studied through a period of 500 years. Main focus is how the material culture is used as symbols of status and gender, and to identify the hierarchy of an Iron Age society in its local setting.

Kysten ved Slusegård, Sydbornholm	Smykkenål (fibula) fra 3.årh.e.Kr.

Professor emeritus Henrik Thrane :

My research has been centered on settlement archaeology with special focus on the Island of Fyn in a diachronic study. The Bronze Age of Southwest Fyn around Voldtofte and the Migration period of East Fyn around Gudme have been central in this research c.f my books on the Tumulus "Lusehøj ved Voldtofte" 1984 and "Fynske yngre broncealdergrave" 2004. At the moment I am preparing a more intensive study on the Bronze Age Settlement. Another current study concerns the Migration period "Kleinkunst" i..e. male and animal bronze figurines with a catalogue and an attempt at an understanding of the purpose of these small native i.e. Germanic images. A book on the archaeological passion of king Frederik VII and his role in the formative period of Danish archaeology at the middle of the 19th century is well under way. Apart from this I have various excavations that I should publish, the Kirkebjerg settlement, Bronze Age hoards and Iron Age finds from Luristan. The first part of the latter study was published in 2001 as "Excavations at Tepe Guran in Luristan".