Optagelse på bacheloruddannelsen
Optagelse på kandidatuddannelsen
Optagelse på suppleringsuddannelsen
For at blive optaget på bacheloruddannelsen ved forhistorisk arkæologi skal du opfylde de almene adgangskrav for optagelse ved Aarhus Universitet, hvilket svarer til en dansk gymnasial eksamen (studentereksamen, hhx, htx, hf, GIF (Gymnasialt Indslusningskursus for Flygtninge), hf for fremmedsprogede eller en anden anerkendt international eller udenlandsk eksamen). For optagelsen i 2006 0g 2007 er der ingen specifikke adgangskrav til faget, men det skal dog understreges, at det forventes, at den studerende tilegner sig gode læsefærdigheder i engelsk og tysk, da en stor del af litteraturen er skrevet på disse sprog.
|
| Dansk A | |
| Engelsk B | |
| Historie B eller Samtidshistorie B | |
| Yderligere et fremmedsprog: | |
|
Fortsættersprog B (fransk eller tysk) |
|
| eller | |
| Begyndersprog A (fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk) |
Optagelse sker gennem den koordinerede tilmelding (KOT). Ansøgningsskemaet kan downloades fra www.optagelse.dk eller rekvireres fra Studiekontoret eller dit regionale Studievalgscenter fra d. 1. februar. Det står den enkelte frit for om man vælger at søge ind på kvote 1 eller kvote 2. På forhistorisk arkæologi optages ca. 15 % af ansøgere gennem kvote 2.
Ansøgningen sendes til studiekontoret, der ved modtagelsen, sender dig en kvittering med oplysninger om brugernavn og adgangskode, så du selv kan gå ind på de studerendes selvbetjening og holde øje med status for din ansøgning.
I kvote 1 optages du på grundlag af gennemsnittet fra din adgangsgivende eksamen, og optagelsen sker efter princippet om "faldende kvotient". Den kvotient, den sidst optagne ansøger har, kaldes grænsekvotienten, og det er denne kvotient, der offentliggøres i dagspressen hvert år den 28. juli, når optagelsen er forbi. Grænsekvotienten fra sidste års optagelse kan give et praj om, hvad du ca. skal have i gennemsnit for at komme ind.
Afhængigt af hvor gammel din adgangsgivende eksamen er, kan du muligvis søge om optagelse direkte på www.optagelse.dk.
Du kan læse mere om optagelse gennem kvote 1 her.
Kvote 2 er for ansøgere som har et eksamensgennemsnit på deres adgangsgivende eksamen, der forventes at være for lavt til at blive optaget i kvote 1, og for de ansøgere, der søger optagelse på baggrund af andre kvalifikationer end en dansk adgangsgivende eksamen.
For at kunne søge via kvote 2 kræves det, at den adgangsgivende eksamen er afsluttet inden ansøgningsfristen den 15. marts.
Dog kan ansøgere, der efter det fyldte 15. år har været ud af skolesystemet i mindst 1 år med henblik på udlandsophold, arbejde eller lignende, søge gennem kvote 2 samme år, som de forventer at bestå den adgangsgivende eksamen.
Udover din adgangsgivende eksamen lægges der i kvote 2 vægt på andre kvalifikationer og studieegnethed, der giver point for forskellige aktiviteter efter et særligt system. Se her hvilke aktiviteter der giver point.
Motiveret ansøgning: Det er et krav, at ansøgningen indeholder en motiveret ansøgning.
Ansøgningen er en forudsætning for, at du overhovedet bliver vurderet i kvote 2, og kan betragtes som en ansøgning til en stilling. Du skal heri kort præsentere dig selv og redegøre for, hvorfor du søger optagelse på studiet: - Hvad der har motiveret dig til at vælge netop dette studium, hvilke aktiviteter der har kvalificeret dig dertil - kort sagt begrunde, hvorfor du mener, at netop du skal optages på uddannelsen. Levnedsbeskrivelsen må maksimalt fylde 2 sider, og skal indsendes med ansøgningen senest 15. marts - den kan ikke eftersendes.
Hvis antallet af kvalificerede ansøgere overstiger antallet af pladser i kvote 2, foretages en grovsortering, hvor de ansøgere med flest point i følge pointsystemet udtages til en faglig vurdering. I den faglige vurdering foregår der en helheds vurdering af din motiverede ansøgning og de aktiviteter du har dokumenteret, hvor der særligt lægges vægt på din motivation for ansøgningen og relevant erfaring fra udgravning eller evt. andet museumsarbejde.
Du kan læse mere om optagelse gennem kvote 2 her.
Universitetets hjemmeside om optagelse
Vejledning om optagelse på Aarhus Universitet
Der kan ansøges om optagelse på kandidatuddannelsen 2 gange om året. Find den aktuelle frist her.
Optagelse på den to-årige kandidatuddannelse sker på basis af en af følgende bacheloruddannelser
Du skal have færdiggjort din bacheloruddannelse før du kan optages på en kandidatuddannelse.
Hvis der foreligger usædvanlige forhold, vil der kunne gives dispensation til en tidsbegrænset indskrivning på kandidatuddannelsen sideløbende med indskrivning på den adgangsgivende bacheloruddannelse. Du skal søge det Det Humanistiske Fakultet om dispensation.
Du søger om optagelse på Aarhus Universitets selvbetjening for studerende.
Du kan også søge om optagelse ved at udfylde et ansøgningsskema, som skal afleveres på Studiekontoret, Frederik Nielsens vej 5, 8000 Århus.
I forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen skal du huske at søge om SU til kandidatuddannelsen. Det er muligt at søge om SU via SU-styrelsens selvbetjening ”minSU” på www.su.dk eller på et skema du kan få på SU-kontoret eller downloade fra www.su.dk.
Du kan læse mere om optagelse på kandidatuddannelsen her.
Ansøgningsfrist d. 15. april
Studerende med forhistorisk arkæologi som grundfag skal på deres 3. studieår have et suppleringsfag i et andet fag. Optagelse søges via Aarhus Universitets selvbetjening for studerende på www.au.dk/selvbetjening, eller bruge skemaet "Optagelse på kandidatuddannelser samt sidefag og suppleringsuddannelser", som kan hentes på nettet, hos studievejledningen eller på studiekontoret. Ansøgningen med evt. supplerende dokumentation sendes til Studiekontoret. Studiekontoret skal have modtaget dokumentation for beståede eksamener på forhistorisk arkæologi senest mandag d. 1. august 2005 .
Læs mere om optagelse på suppleringsfag på universitetets side, hvor der også findes en liste over alle fag i udbud på hele universitetet.
Desuden har fakultetet også en side om suppleringsfag, med liste over de fag der udbydes på det humanistiske fakultet.
Forhistorisk arkæologi udbyder ikke et selvstændig suppleringsfag, men det er muligt at sammensætte et individuelt tilrettelagt suppleringsfag ud fra de fag der bliver udbudt på grunduddannelsen. Studievejlederen kan hjælpe med at sammensætte en pakke af discipliner velegnet som individuelt tilrettelagt suppleringsfag.
Ansøgning om optagelse på individuelt tilrettelagt supplering foregår ved ansøgning til Det Humanistiske Fakultet. Der er ingen ansøgningsfrist, men det er en god idé at søge i god tid. På fakultetets hjemmeside findes vejledning og ansøgningsskema.
Yderligere oplysninger om ansøgningens og uddannelsens indhold for en individuelt tilrettelagt suppleringsuddannelse findes i en folder du kan få hos studievejlederen, på studiekontoret eller på fakultetssekretariatet.