Forskerne på stedet har mange forskningsprojekter i gang. En del af forskernes aktiviteter vil fremover blive organiseret i vores Research Centre for Grammar and Language Use (RCGLU). Afdelingen samarbejder med Sprogmuseet.dk om formidling af lingvistiske resultater. Nedenfor følger en kort beskrivelse af afdelingens videnskabelige medarbejderes undervisnings- og forskningsprofiler. Yderligere oplysninger om den enkelte medarbejder fås ved at klikke på vedkommendes navn. Informationer om afdelingens øvrige videnskabelige medarbejdere fås her.
Torben Andersen
Seniorforsker, cand.mag. (Københavns Universitet), dr.phil.
- Forskning . Siden 1981 har Torben Andersen forsket i ubeskrevne eller mangelfuldt beskrevne nilo-sahariske sprog med udgangspunkt i feltarbejde i Sudan, Kongo-Kinshasa og Etiopien. Han har således publiceret arbejder om adskillige vestnilotiske sprog (dinka, päri, mabaan, jumjum, mayak, kurmuk og surkum), adskillige centralsudanske sprog (moru, madi, lugbara og lulubo) og berta. Hans beskrivelser omhandler fonologi, morfologi og syntaks, ofte i et typologisk og/eller historisk perspektiv. Han er for tiden i gang med forskningsprojektet Beskrivelse af dinka-sproget , som er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.
Peter Bakker
Lektor. BA i nederlandsk (Amsterdam Universitet); MA & ph.d. i Lingvistik (Amsterdam Universitet).
- Undervisning . Sprog og samfund (Sociolingvistik), Sprog og Kultur (antropologisk lingvistik), sprogtilegnelse, sprogkontakt, tosprogethed, historisk lingvistik, lingvistisk feltarbejde, Fonologi, Dansk i verden.
- Forskning . Monografier om Michif (et fransk-cree blandingssprog, 1992), og tvillingesprog (1987); medforfatter og medredaktør på bøger om blandingssprog (1994, 2004) og romani (1992, 1997, 2000, 2004). Artikler om sammenhænge mellem sociale, historiske og lingvistiske data som fører til nye sprog, som fx kreolsprog, pidgins og sammenflettede sprog. Areallingvistik og konvergens. Dybe genetiske relationer. Sprog og migration. Baskisk som et kontaktsprog. Lingvistiske ekstremer. Regionale interesser: Canada/Nordamerica, Europa, Vestindien, Sydasien, Ghana, Vestafrika. Morfologi, algonkiske (amer-indianske) sprog, romani ("sigøjner"-) sprog, tvillingesprog. Se publikationsliste på: www.hum.au.dk/lingvist/lokal/pdf/publist-to-2003.pdf
- Ph-vejledningsområder . Sprogkontakt, areallingvistik, romani, historisk lingvistik, blandingssprog, pidgins, kreolsprog, social typologi, indfødte canadiske sprog.
William B. McGregor
Professor. BA (Australian National University), ph.d. (Sydney University), FAHA.
- Undervisning . Fonetik & fonologi, morfologi, grammatik, anvendt lingvistik, sprogbeskrivelse, verdens sprog, psykolingvistik og neurolingvistik, at forstå lingvistik.
- Forskning . Som specialist i sprog fra Kimberley-regionen i Nordvest-Australien, interesserer McGregor sig for en række andre af lingvistikkens områder, herunder grammatisk teori, typologi, narrativer, lingvistikkens historie, historisk lingvistik, kognition, sprogenes oprindelse og evolution samt etnomatematik. Medio 2009 påbegynder han forskning i Shua (Botswana), som en del af EuroBabel-projektet The Kalahari Basin area: a ‘Sprachbund’ on the verge of extinction. Han er forfatter eller redaktør af over et dusin bøger, inklusiv The languages of theKimberley (2004), Verb classification in Australian languages (2002) og Semiotic grammar (1997). Han har publiceret over 100 artikler i tidsskrifter og antologier. Han er medlem af Australian Academy of the Humanities og sidder i editorial advisory board for Pacific Linguistics og tidsskriftet Language & History.
- Ph-vejledningsområder . Grammatik, sprogbeskrivelse/deskriptiv lingvistik, australske oprindelige sprog, psykolingvistik, neurolingvistik, fonetik, fonologi, typologi, diakron lingvistik, semantik og pragmatik, diakron lingvistik, lingvistikkens historie.
Jan Rijkhoff
Lektor. BA i hollandsk (Frie Universitet Amsterdam), MA & ph.d. i Lingvistik (Amsterdam Universitet).
- Undervisning . Grammatisk teori, typologi & universalier, syntaks & morfologi, semantik, sprogforandring spec. grammatikalisering, antropologisk lingvistik.
- Forskning . Hans forskning fokuserer på (i) aspekter af Functional (Discourse) Grammar (FDG), specielt semantiske og morfo-syntaktiske paralleller mellem nominalfrasen og sætningen og (ii) lingvistisk typology, specielt inden for området nominalfrase-struktur, ordklassesystemer, leksikal semantik (især nominale aspekter og Seinsart ). Han var kernemedlem i ESF EuroTyp projektet (1990 - 1994) og blev tildelt et Humboldt- stipendium i 1995. Rijkhoff er forfatter til The Noun Phrase (Hb 2002; Pb 2004) og redaktør af The Noun Phrase in Functional Discourse Grammar (2008; medredaktør D. García Velasco, Oviedo) og adskillige temanumre af tidsskrifter (Sprog, Deutsche Sprache). Hans artikler er publiceret i fx Journal of Semantics , Studies in Language , Linguistic Typology , Journal of Linguistics , Functions of Language , Linguistics - såvel som i antologier, inkl. International Handbook of Typology . For tiden redigerer han en bog om fleksible ordklasser (medredaktør Eva van Lier, Amsterdam).
- Ph-vejledningsområder . Typologi, grammatisk teori spec. Functional (Discourse) Grammar, sprogforandring spec. grammatikalisering, semantik.
Jakob Steensig
Lektor. cand. mag. og ph.d. i Lingvistik (Aarhus Universitet).
- Undervisning . Sprog i brug (pragmatik, analyser af samtaler og tekst), konversationsanalyse, fonetik, samtaleprosodi, anvendt konversationsanalyse, anvendt lingvistik, "epistemics" i interaktion, grammatik, sociolingvistik, praktikkurser, grammatik og pragmatik, konversationsanalytiske og antropologiske metoder til studiet af social interaktion.
- Forskning . Hovedområderne er: (1) interaktionel lingvistik (hvilke grammatiske, fonetiske, prosodiske midler anvendes til at konstruere taleture i samtaler; forholdet mellem interaktionelle handlinger og lingvistisk form og struktur - monograf 2001, adskillige artikler, nyt projekt om strukturer og processer i dansk samtalesprog), (2) konversationsanalyse (især hvordan lingvistiske handlinger bidrager til at skabe og opretholde menneskelige relationer; analyser of specifikke handlinger i deres kontekst - artikler), (3) anvendt konversationsanalyse (hvordan kan konversationsanalyse bidrage til at forbedre praksis i professionelle samtaler). Har udgivet monografien Sprog i virkeligheden - Bidrag til en interaktionel lingvistik (2001), samt antologierne Samtalen på arbejde (redigeret sammen med Birte Asmuss, ASB) og Questioning in Interaction (redigeret sammen med Paul Drew, York) samt artikler i skandinaviske og internationale antologier, leksika og tidsskrifter. Er ved at redigere en bog, The Morality of Knowledge sammen med Lorenza Mondada, Lyon, og Tanya Stivers, MPI, Nijmegen.
- Ph.d-vejledningsområder . Konversationsanalyse, Interaktionel lingvistik, samtalesprogets grammatik og fonetik, anvendt samtaleanalyse.
Henvendelse om denne sides indhold:
Revideret 09.03.2010