Afdelingens forskning omfatter en række felter inden for vikingetidens, middelalderens og renæssancens arkæologi. Emnemæssigt arbejdes især med: anlæg og bebyggelser som klostre, borge og landsbyer; globalisering og regionalitet; religions- og kulturskiftet i vikingetid og ældre middelalder samt tidens brogede internationale forbindelser; nordatlantisk arkæologi. Dertil kommer et bredt spekter af periodens teknologi, som saltproduktion, papirfremstilling, møntslagning, keramik- og glasproduktion. Den årlige uddannelsesgravning er tæt knyttet til forskningen. Således har der i mange år været udgravninger i klostre (eksempelvis Gråbrødreklostret i Horsens og Øm Kloster), på voldsteder (eksempelvis Skjern Slot og Silkeborg Slot, og fra 2007 på voldsteder ved Nr. Vosborg), samt på produktionsanlæg (saltsyderier på Læsø).

Metodisk spænder forskningen bredt – fra f.eks. studier af klosterbygningers og borges fysiske udtryk og symbolske brug, til bondehuse og romansk stenskulptur i kunsthistorisk og ikonografisk vinkling. Og fra f.eks. historiske personer til diverse genstandsgruppers teknologi og socio-økonomiske baggrund.

Forskningen kan i nogen grad samles under tre overskrifter:

• Materiel kultur, kommunikation og kulturskifter
• Borge og klostre
• Renæssancen

Materiel kultur, kommunikation og kulturskifter

Afdelingen deltager med flere projekter i instituttets forskningssatsning ”Materiel kultur og identitetsdannelse: globalisering i fortid og nutid”. Projektet ”Bygning og bolig – dagliglivets rum” studerer således de gennemgribende fornyelser af livets fysiske rammer på land og i by gennem perioden. Nogle ændringer skyldes generelle lån fra sydligere dele af Europa og tekniske forbedringer, mens andre utvivlsomt afspejler nye gruppeidentiteter: lokale, internationale, sociale og økonomiske m.v., samt nye familiemønstre og husholdsstørrelser. Emnet studeres i tværfagligt, udadrettet og internationalt samarbejde.

Flere projekter sætter fokus på kulturel kommunikation, udveksling og sociale netværk i Nordeuropas vikingetid og tidlige middelalder. Forskningen rækker fra udviklingen af fjernhandel og byer, over kulturelle identiteter og kommunikation, til de sociale bånd mellem stormænd, landsbyer, hushold og familie. Store, nye arkæologiske materialer, der i de senere år er fremkommet fra bebyggelsesudgravninger, indgår i undersøgelserne. De skandinaviske bosættelser i det nordatlantiske område (især i Island og Grønland) er et særligt felt, der bl.a. studeres gennem ph.d.-projekter.

Borge og klostre

For tiden slutbearbejdes og publiceres resultaterne af omfattende ældre udgravninger af vikingetidens største ringborg, Aggersborg ved Limfjorden, samt de velbevarede spor af huse og et stort genstandsmateriale fra en ældre bebyggelse på stedet. Her sættes nyt fokus på de såkaldte trelleborge, deres forudsætninger og deres betydning for forståelsen af nationale og internationale forhold i Harald Blåtands kongetid. Arbejdet sker i samarbejde med Nationalmuseet.
Under projektet ”Skjern Slot” er der gennem flere år foretaget udgravninger og geofysiske undersøgelser på Skjern Slot (Midtjylland). Resultaterne er under bearbejdning med henblik på publikation.

I forbindelse med et tværfagligt projekt omkring herregården Nørre Vosborg i Vestjylland har afdelingen deltaget i bygningsundersøgelser på selve herregården og indgår i de fortsatte arkæologiske undersøgelser af områdets voldsteder.

I forlængelse af mange års forskning i danske klostre med deres bygninger og omgivelser samt af livet i klostrene arbejdes på publicering af undersøgelser på Horsens Gråbrødrekloster og Øm Kloster. Desuden arbejdes der på en bog om de danske klostres meget skiftende situationer, udformninger og baggrund set fra en arkæologisk vinkel. 

Renæssancen

Afdelingen var initiativtager til det landsdækkende forsknings- og formidlingsprojekt ”Renæssance 2006”. Et af fokuspunkterne var astronomen og videnskabsmanden Tycho Brahe: hans liv, hans grav i Prag og hans papirmølle på Hven, der alt danner grundlag for fortsatte studier og publikationer. I de kommende år sættes også fokus på renæssancens danske glasproduktion set i et teknologisk/etno-arkæologisk perspektiv.

Ph.d.-projekter

Heidi Maria Møller Nielsen: Magtens bolig. Studier af Danmark kongelige borge i senmiddelalderen ca. 1400-1536 – udformning, funktion, kontekst og internationale relationer.

Mogens Skaaning Høegsberg: Det norrøne Grønland - materiel kultur og kulturel identitet.

Poul Baltzer Heide : Kommunikation, bebyggelse og samfund – sociale dimensioner I norrøne samfund I Nordatlanten i vikingetid og tidlig middelalder (ca. 800-1200).

Sara Croix : Gender and Spatiality in the Viking Age – an archaeological and anthropological approach