Nøgleord: Køn, rum, bebyggelse, karolingertid
For en majoritet af befolkningen i Europa i tidlig middelalder fandt det daglige liv sted på landet. Aktiviteter på gårdene involverede landbrug og andre produktionsopgaver og var fordelt blandt mænd og kvinder med forskellige roller og rang. Ph.d.-projektet undersøger mænds og kvinders roller i vikingetiden og deres separate og fælles brug af rum på landbebyggelser i Skandinavien.
Antropologiske begreber som køn og rum bruges som teoretisk baggrund med henblik på at forbinde sociale relationer med bygningsstrukturer.
Samtidige frankiske arkæologiske og skriftlige kilder bruges til at belyse forskellige aspekter af bebyggelses- og arbejdsorganisationen i de karolingiske områder for at sammenligne med de tilsvarende i Sydskandinavien.
Finansieringsperiode : 03/08 – 03/12
Finansieringskilde: Kulturvidenskab, Aarhus Universitet