Fra Stavnsager til Konstantinopel.
Om Sydskandinaviens tilpasning til en forandret verden 450-600 e.Kr.

Har det nogen betydning i omegnen af Thule eller i Scandza langt væk mod nord, at det østromerske hof må gå over til enklere dragter, grundet stigende priser på Konstantinopels vaskerier? Ikke umiddelbart. Men folkevandringstidens germanske konger brugte disse hofdragter, som forbillede for deres egne, for at legitimere deres magt. Og de høje priser skyldtes mangel på arbejdskraft i kølvandet på den justinianske byldepest; pesten, som blot var en af 113 katastrofer, der tog kraften af det sidste af Det Romerske Imperium, der før forsynede Skandinavien med velstand. Ikke katastroferne selv ramte Skandinavien, men effekten af dem. Projektet ” Fra Stavnsager til Konstantinopel.

(Foto: Karen Høilund Nielsen © )

Om Sydskandinaviens tilpasning til en forandret verden 450-600” tager udgangspunkt i de sydskandinaviske centralpladser, Stavnsager v. Randers i særdeleshed, med deres rige fund. Derudover inddrages periodens offerfund, der er rige på guld, men som også indeholder smykker, der er ornamenteret med dyrestil. Denne ornamentik viser til tider voldsomme scener med mennesker, der ædes af dyr og udtrykker undergangsforestillinger, der findes parallelt i den østromerske verden. Andre smykker, dragtdele og billedfremstillinger fra gravfund og løsfund viser klar inspiration fra østromersk ceremoniel. Meget tyder på, at den spæde begyndelse til det danske rige bygger på østromersk symbolik og tankegods omsat til en egenartet skandinavisk kultur, som på længere sigt fik vidtrækkende indflydelse.

Læs hele projektbeskrivelsen