|
Praktikken skal give dig mulighed for at afprøve dine fag og for at anvende dine faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng.
Praktikopholdet skal have relevans for din uddannelse i bredeste faglige forstand og skal gerne samtidig forbedre dine jobmuligheder. Du får med andre ord mulighed for at profilere din individuelle kompetenceprofil
Det er derfor vigtigt, at du nøje overvejer de forskellige praktikmuligheder.
Derudover giver praktik dig mulighed for at opleve hvordan en arbejdsplads fungerer og du finder ud af hvad jobmarkedet, det private som offentlige forventer af dig som humanistisk kandidat.
Hvad, hvor, hvem og hvordan
I tilrettelæggelse af et praktikophold er du selv hovedaktør i at få tingene til at gå op! Og vær opmærksom på, at der gælder forskellige regler for de forskellige fag. |
Forløbet på Kandidatuddannelsen i Antropologi har feltarbejde/feltarbejdspraktik som integreret del af uddannelsen, hvorfor retningslinierne er forskellige for Antropologi i forhold til resten af fagene på Instituttet. Du kan læse mere om Antropologi og praktik på Antropologis hjemmeside og i den skriftlige studievejledning for Kandidatuddannelsen, som ligger i konferencen ETN Studier på FirstClass |
-
De tre Arkæologifag samt Lingvistik
|
1. du skal selv tage initiativ til at finde et praktiksted. Det vil dog være muligt at få inspiration af fagets praktikkoordinator samt via Det Humanistisk Fakultets praktikside
For Arkæologifagene kunne følgende være eksempler på praktiksteder: museer, den offentlige forvaltning (kulturarv, fredning, tilsyn m.m.), store rådgivningsfirmaer, formidlingsområdet, men ellers er det blot om at bruge sin fantasi
|
|
For Lingvister kunne det være et Sprogmuseum, den offentlige forvaltning, forlag, skoler (tosprogsproblematikker, høre-/talevanskeligheder, dysleksi), seminarer, sprogskoler, EU-parlamentet, konsulentvirksomheder, reklame, IT |
|
| 2. du skal selv udarbejde en relevant projektansøgning ang. praktikopholdet, men det bør ske i dialog med praktiksted, vejleder og din faglige koordinator. |
| 3. når projektansøgningen er godkendt, udfærdiges en skriftlig aftale mellem praktikstedet og dig og som skal underskrives af Praktiksted, Studienævn/koordinator, vejleder og dig. Du kan finde praktikkontrakten her eller på FirstClass i konferencen AAL Studier . |
| 4. hvis der skulle opstå problemerne under praktikforløbet, skal du straks kontakte din praktikkoordinator. |
| 5. endelig skal du også huske på, at praktikken er en eksamensdisciplin, og at forløbet derfor afsluttes med en rapport el. lignende. Studieordningen for dit fag beskriver, hvad der kræves for at bestå eksamen i praktik. OBS! Eksamenstilmelding foregår som sædvanligt via Selvbetjeningen og skal foretages indenfor de normale eksamentilmeldingsperioder. |
|
Studieordningens krav og beskrivelser
Fagene på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik er forskellige og dette afspejles i de forventninger, regler og retningslinier der findes for praktikophold. Nedenfor finder du lidt information om længden af opholdet beskrevet af de enkelte fag, men yderligere informationer fås ved at kigge i studieordn ingenfor det fag, du læser.
Praktikopholdets akademiske resultat
- Du skal vise overblik over de konkrete arbejdsopgaver, der er indgået i praktikforløbet og i den forbindelse reflektere over de faglige kompetencers relevans i en erhvervssammenhæng og argumentere for på hvilke måder, de kan bidrage til løsningen af konkrete opgaver for virksomheder
|
- Du skal perspektivere praktikforløbets arbejdsopgaver i forhold til egen faglig baggrund og altså kunne evaluere egen indsats
|
- Du skal forholde dig kritisk på en faglig basis til de arbejdsprocesser , der indgår i praktikforløbet
|
- Du skal kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt inden for begrænset tid og ressourcer, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats
|
- Du skal kunne samarbejde tværfagligt og indgå i konkrete arbejdsprocesser sammen med andre. Dvs. at du skal kunne samarbejde større eller mindre teams i forbindelse med projekter af kortere eller længere varighed
|
Længden på et forløb
Som studerende på kandidatuddannelsen har du mulighed for at lade praktik indgå som en del af din uddannelse - dog maksimalt et 1/2 årsværk (= 30 ECTS-points). I praktikretningslinierne som kan ses på Det Humanistiske Fakultets praktikside findes angivelser for hvor mange arbejdstimer, det forventes at et praktikophold på henholdsvis 10, 20 og 30 ECTS indeholder.
- På Antropologi og Etnografi
er et praktikforløb på 4 mdr. og er som oftest en viderebygning på emnet man behandlede i feltforberedelse
|
- På Forhistorisk Arkæologi giver praktikdelen to mulige forløb:
- 10 uger = 20 ECTS - 15 uger = 30 ECTS
|
- På Klassisk Arkæologi gives tre mulige forløb:
- mindst 6 uger = 10 ECTS - mindst 3 måneder = 20 ECTS - mindst 4 måneder = 30 ECTS
|
- På Middelalder- og Renæssancearkæologi findes der tre længder på praktikforløbet:
- 5 uger = 10 ECTS - 10 uger = 20 ECTS - 15 uger = 30 ECTS
|
- På Lingvistik findes der tre længder på praktikforløbet:
- 10 ECTS – her afleveres 15 sider - 20 ECTS – her afleveres 30 sider - 30 ECTS – her afleveres 45 sider
|
Du kan orientere dig om dine muligheder i studieordningen for kandidatuddannelse (2004-bekendtgørelsen).
Retningslinier for praktik for Studerende og Studienævn
Inden du går i gang skal du orientere dig i de regler og retningsliner som er opstillet for praktikophold – herunder også de minimumskrav, der gælder. På Det Humanistiske Fakultets praktikside finder du henvisninger til alle disse oplysninger. Vær igen opmærksom på, at vi bruger vores egne praktikkontrakter.
|